Hvad HR og ledelse kan lære af Helene Friis Ratner

På HR AI Konferencen 2026 satte professor Helene Friis Ratner (DTU Management) ord på noget, mange organisationer mærker – men få taler åbent om:
AI er ikke bare et nyt værktøj i værktøjskassen. Det er en teknologi, der omformer faglighed, ansvar og relationer – særligt i den offentlige sektor, men med klare paralleller til private organisationer.

Hendes oplæg mindede os om, at den vigtigste AI-opgave ikke er teknisk. Den er organisatorisk, etisk og ledelsesmæssig,

Helene Friis Ratner (DTU Management)

AI kommer i bølger – og HR står midt i dem

Helene beskrev det nuværende AI-fokus:

  1. Automatiseret dokumentation – tale til tekst, fx dokumentation og administrative processer
  1. Digitale assistenter – til borgere, kunder og virksomheder
  1. Medarbejder-rettede digitale assistenter – direkte i medarbejdernes faglige arbejde

Derudover er der også beslutningsstøtte baseret på algoritmer, der indgår aktivt i vurderinger, prioriteringer og beslutninger. Både ved den administrative og faglige understøttelse  bliver HR’s rolle kritisk.


Faglighed har aldrig været teknologifri

En central pointe i oplægget var, at faglighed altid har været tæt forbundet med teknologi.
Fra patientjournaler i 1920’erne til moderne digitale platforme har teknologier formet:

  • hvad vi kan se
  • hvad vi kan dokumentere
  • hvad vi kan – og må – gøre

AI er derfor ikke et radikalt brud, men en kraftig acceleration, der gør teknologiernes indflydelse langt mere synlig – og mere styrende


Menneske–maskine-konfigurationer: hvem gør hvad?

Med afsæt i organisations- og teknologiforskning pegede Helene på begrebet menneske–maskine-konfigurationer.
Det handler om, hvordan handlekraft (agency) fordeles mellem mennesker og teknologi.

Teknologier er nemlig ikke neutrale. De rummer allerede antagelser om:

  • hvem brugeren er
  • hvad der er “rigtigt”
  • hvilke handlinger der er ønskelige

Derfor er det afgørende, at organisationer – og især HR og ledelse – stiller spørgsmålet:

Hvad er den gode konfiguration hos os?


Når professionelt skøn udfordres af prædiktion

Et af de mest tankevækkende eksempler handlede om prædiktive algoritmer i sagsbehandling.
Her ser vi en bevægelse fra:

  • vurdering baseret på erfaring, dialog og kontekst
    til også at omfatte:
  • handling baseret på risikoscorer og sandsynlige fremtidsscenarier

Det rejser svære – men nødvendige – spørgsmål:

  • Hvem har ansvaret for at kvalitetssikre en algoritmes output?
  • Hvordan undgår vi bias og stigmatisering?
  • Hvad sker der med det professionelle skøn?

Automatiseret dokumentation: frigør AI tid – eller flytter den arbejdet?

Et andet eksempel var automatiseret dokumentation.
Ja, AI kan frigøre tid. Men Helene udfordrede os til at spørge:

  • Hvilken betydning har dokumentation for faglighed?
  • Hvad sker der med det ikke-sproglige, det relationelle og den tavse viden?
  • Opstår der nye opgaver, når gamle forsvinder?
  • Hvordan sikrer vi en ”tilpas mistillid” til teknologien?

Pointen var klar: Effektivisering uden refleksion fører sjældent til kvalitet


Teknologiforståelse er ikke nok

Mange organisationer investerer i AI-kurser og kompetenceudvikling. Det er nødvendigt – men ikke tilstrækkeligt.

Helenes vigtigste budskab var, at vi skal opdyrke en løbende, kollektiv samtale om:

  • hvordan teknologi former faglighed
  • hvordan ansvar fordeles og sikres organisatorisk
  • hvordan relationer påvirkes i praksis

Det handler ikke kun om at kunne bruge AI – men om at kunne forholde sig kritisk og refleksivt til den


Medarbejdere og borgere skal med – ellers mister AI legitimitet

Helene pegede på to perspektiver, der ofte overses:

Medarbejderperspektivet

AI virker ikke ens for alle.
Inddragelse er afgørende for:

  • professionelt ansvar
  • etik
  • kvalitet i arbejdet

Borgerperspektivet

AI er ikke nødvendigvis den rette løsning for alle.
Når borgerperspektivet inddrages, øges:

  • tillid
  • transparens
  • oplevet retfærdighed

Hvad betyder det for HR og ledelse?

Helenes oplæg peger på en tydelig konklusion:

AI er ikke et IT-projekt. Det er et ledelses- og HR-ansvar.

HR’s rolle bliver at:

  • sikre kritisk teknologiforståelse
  • understøtte læring og dømmekraft
  • skabe rum for fælles faglig refleksion
  • insistere på ansvarlig brug – også når effektiviteten frister

Vores take-away

Hvis AI skal skabe reel værdi i HR, velfærd og organisationer, kræver det mere end implementering.
Det kræver mod til at stille de svære spørgsmål – og vilje til at tage ansvar for de svar, der følger.

Få de nyeste rekrutterings- & HR indsigter direkte i din indbakke!

Tilmeld dig Sylvester & co’s månedlige nyhedsbrev og bliv opdateret på de seneste trends inden for AI, HR og rekruttering.

 

• Få invitationer til relevante webinars, kurser og konferencer
• Få værdifuld viden, direkte i din indbakke en gang om måneden
• Modtag konkrete værktøjer, cases og få inspiration gennem best practices
 

Tilmeld dig nu – det tager kun 10 sekunder!

Luk
*Obligatorisk