Strategisk rekruttering fra A - Z

Få en opkvalificering af dine rekrutteringskompetencer og skab værdi for forretning gennem professionel rekruttering.

Selvom meget i rekrutteringsbranchen har ændret sig med de sociale mediers indtog, er der stadig basale dele i rekrutteringshåndværket som aldrig ændrer sig. Dem gennemgår vi på dette kursus.

Målgruppe

Kurset henvender sig til alle der er involveret i rekrutteringsprocessen og som ønsker at lære kunsten at tiltrække, vurdere og ansætte kandidater. På kurset får du fyldt værktøjskassen op med konkrete redskaber til at skabe gode og langsigtede rekrutteringsløsninger for din virksomhed og samtidig undgå dyre og ressourcekrævende fejlansættelser.

Kursets form

Kurset veksler mellem gennemgang af metode, teori og øvelser i forhold til dine konkrete udfordringer.

Indhold

  • Introduktion til rekrutteringsstrategien
  • Rekrutteringsværktøjskassen fra A til Z
  • Design af job- og personprofiler. Hvordan virksomhedens kompetencebehov oversættes til fremadrettede kravspecifikationer
  • Forskellen på leder-, specialist- og generalistrekruttering
  • Analyse og håndtering af rekrutteringskanaler og deres relevans i forhold til kandidattiltrækning, herunder også netværk og anvendelse af sociale medier
  • Beslutningsgrundlaget om ansættelse – hvad der kræves for at skabe rammerne for den ”gode rekruttering”, på kort såvel som lang sigt
  • Når det går galt – hvorfor nogle virksomheder ikke lykkes med deres ansættelser
  • Onboarding – hurtigere return on investment med optimal introduktion til jobbet og virksomheden
  • Rekrutteringsprocessen, herunder analyser, valg af metoder, rollen som procescoach, samt samtaleteknikker og kommunikation med alle involverede interessenter
  • Best practice set med en headhunters øjne – sådan opnår vi professionelle resultater

Kursets udbytte

  • Forståelse for sammensætningen af en rekrutteringsstrategi og dens oversættelse til konkrete projektplaner og mål
  • Indsigt i best practice til at skabe langsigtede løsninger for alle parter
  • Grundigt kendskab til de forskellige faser i rekrutteringsprocessen
  • Roadmap til at undgå dyre fejlansættelser gennem viden og træning
  • Fortrolighed med interviewteknikker, som gør dig i stand til at afdække faglige og personlige kompetencer
  • Øget professionalisering af din rolle som rekrutteringsansvarlig i samspil med organisationen, øvrige stakeholders og kandidater

På dagen

  • Frugt, kaffe, te og vand samt en let frokost vil blive serveret på dagen
  • Kursusmateriale vil blive uddelt under kurset, og der vil være adgang til internet
  • Registrering er obligatorisk, og afmelding skal sendes skriftligt minimum 5 arbejdsdage inden kursets start
  • Medbring din egen laptop/PC

Det praktiske


København:

22. november 2017
10. januar 2018
14. februar 2018
15. marts 2018
04. april 2018


Aarhus:

6. december 2017
31. januar 2018
20. februar 2018
19. marts 2018
18. april 2018


Tid:

9.00 – 16.00

Adresse:

Kejsergade 2, 3. sal,
1155 København K

Østergade 23-29
8000 Aarhus C

 

Pris:
4.995,- ex. moms pr. person


Underviser:
Christian Sylvester



Dette kursus udbydes også som firmahold.

Tilmeld dig kurset