Video – redskabet alle burde bruge

Det er officielt. Brugen af video styrker enhver type markedsføring! De virksomheder der benytter sig af video i deres i rekruttering processer har, ifølge en undersøgelse udarbejdet af LinkedIn, en højere chance for at nå og engagere deres målgrupper på den rigtige måde. LinkedIn har derfor valgt at ligge fokus på at optimere deres video funktion ved at lancere to nye opdateringer til videofunktionerne på deres platform.

Et stærkt rekrutteringsredskab 

LinkedIns undersøgelse viser, at video præsterer langt bedre end andet indhold der bliver lagt ud på platformen. Bl.a. er LinkedIn brugere over 20 gange mere tilbøjelige til at dele en video sammenlignet med andet statisk indhold. Videoer der bliver delt på "Company Pagen" har vist sig at skabe fem gange mere dialog imellem brugerne end andet indhold delt på "Company Pagen". 


LinkedIn annoncerede i marts at de var klar med to større opdateringer til video på deres platform. Opdateringerne relaterer sig til "Video til sponsoreret indhold" og "Company Page". Hensigten med opdateringerne er at give LinkedIn-brugere bedre muligheder for at udføre autentisk indhold, der skaber mere engagement hos deres målgrupper.

LinkedIns video opdateringer
Company Page opdateringen betyder, at virksomheder nu har mulighed for at uploade videoer direkte fra deres side. Derudover er det nu muligt at tilføje logo, mærker og andet tekst til videoen. Ligesom man ser på Facebook, vil alle videoer blive afspillet automatisk, når der scrolles ned over dem. På den måde har man mulighed for at fange brugernes opmærksomhed, mens de browser igennem deres nyhedsfeed. Det er også med til at give virksomhederne en meget større organisk rækkevidde.

LinkedIn har også lanceret muligheden for at oprette video med sponsoreret indhold. Man kan nu bruge LinkedIns målretningsmuligheder som jobfunktion, anciennitet, firmanavn m.fl. for at ramme en specificeret målgruppe med videoerne. LinkedIn kørte undersøgelser på beta-versionen af denne opdatering, og de kunne konkludere, at LinkedIn-brugere bruger tre gange så meget tid på video-annoncer sammenlignet med almindelige statiske opslag. Der er altså langt større engagement med video indhold, en mulighed der nemt kan gøres brug af og en mulighed alle virksomheder burde sætte sig ind i.

Vi i Sylvester & co har stor tiltro til brugen af video i al form for rekrutteringsarbejde, og vi har derfor i relation til Nordic Recruitment Days 2018 lanceret Nordic HR-Video Awards med kategorierne Best Nordic Employer Branding Video og Best Nordic Job Posting Video. Her vil vi gerne fejre de virksomheder og HR-professionelle, der har taget video til sig, og brugt det som et styrkende redskab i deres rekrutteringsarbejde, læs mere om Nordic HR-Video Awards her og Nordic Recruitment Days her.


Kilde: linkedin

0 0
Feed