MeeW

Tinder+LinkedIn=MeeW

Den nye app MeeW er skabt af to danskere, som har sammensat nogle af funktionerne fra datingappen Tinder og LinkedIn, for at skabe en platform, hvor man enten kan lede efter en bestemt kompetence eller tilbyde den.

Skaberne bag MeeW, Mikkel og Armin, ønsker at revolutionære arbejdsmarkedet, men uden at appen er begrænset af geografi eller brancher. Appen giver dermed mulighed for at arbejdsgivere og arbejdstagere kan matches på tværs af lande. 


MeeW fungerer ved at man kan søge på en bestemt type fagfolk, og derefter swipe til højre eller venstre på de profiler, som dukker op alt efter om det er en som matcher ens behov eller ej. På de forskellige profiler står navn, profession(er), fælles venner og timeløn.

MeeW blev lanceret d. 1. december 2017, og i løbet af de første tre uger var der 3.500 amerikanske profiler og efter en måned var der 4.500 danske profiler.

Læs mere om MeeW her.

0 0
Feed