​Sådan tiltrækker du millennials

Millennials, eller generation Y som de også betegnes, har indtaget arbejdsmarkedet.

For at være i stand til at tiltrække denne nye generation har vi samlet en række punkter, du bør være opmærksom på. Disse råd kan sikre, at netop din virksomhed formår at tiltrække de rette kandidater.


Løbende kommunikation
Sørg for at opretholde løbende kommunikation med kandidaten i rekrutteringsprocessen, så kandidaten føler sig opdateret. Når en kandidat føler sig informeret og opdateret om næste step i processen, er der større chance for, at han eller hun bevarer interessen for jobbet. Den løbende kontakt og hurtig respons kan være det der sikrer, at du fastholder kandidaterne fremfor at miste dem til konkurrenterne.

Afspejling af værdier i kommunikationen
Den måde du kommunikerer til kandidaterne på ses af millennials som et udtryk for, hvordan virksomheden fungerer indadtil. Det er derfor vigtigt, at du er opmærksom på, hvilke værdier du ønsker at afspejle for at tiltrække de rigtige kandidater og være en attraktiv virksomhed at arbejde i.


Transparens i forhold til lønvilkår
Millennials værdsætter at få givet et lønestimat tidligt i ansættelsesprocessen. Dette sikrer både realistiske forventninger, for alle involverede, samtidig med at ingen spilder sin tid. Vær derfor ikke bange for at snakke om lønforhold tidligt i processen, og sørg for at undersøge disse forhold, så du er i stand til at præsentere dem for kandidaten.

Læs mere om, hvordan du tiltrækker de rigtige kandidater her.

0 0
Feed