Ny (gratis) rekrutteringsportal

AS3 har netop lanceret en gratis rekrutteringsportal, som gør det lettere for virksomheder og arbejdssøgende kandidater at finde hinanden.

AS3 rådgiver årligt omkring 30.000 arbejdssøgende kandidater i hele Norden. Rådgivningen omhandler blandt andet hvad kandidaten kan og vil samt hvilke kompetencer de kan tilbyde en kommende arbejdsgiver. 


De kandidater, som har fået rådgivning hos AS3, kan gøre deres CV søgbart på AS3s portal, hvorved de bliver synlige for de virksomheder, som er oprettet i portalen.

For virksomhederne er dette en metode til at spare timer på at finde nye medarbejdere, da de blot skal indtaste jobtitel eller kompetencer og geografi, hvorefter portalen laver en liste over kandidater, som matcher søgningen. Alle kandidater er opført med kontaktoplysninger, så det er nemt for virksomheder at kontakte mulige kandidater.

Den gratis adgang gælder for virksomheder, der er samarbejdspartnere eller kunder hos AS3.

Læs mere om portalen og AS3 her.

0 0
Feed