Designed by macrovector / Freepik

Fremtidens Chief Human Resource Officer

56% af HR-ledere ytrer, at digitalisering vil forme deres arbejde over de næste 3 år. Forbes giver bud på, hvordan AI og digitalisering vil ændre 3 områder af HR.

Hvilket spil ville du bede potentielle kandidater spille? Når Unilever ansætter nye kandidater, bliver de først bedt om at spille et spil. Ikke Matador eller Ludo, men derimod et særligt udviklet spil, som giver virksomheden et indtryk af kandidatens adfærd på 12 særlige parametre som f.eks. koncentrationsevne, hukommelse og risikovillighed. Spiller du spillet rigtigt, kommer du til dit første interview – med en chatbot, som analyserer dit kropssprog, tone og specifikke nøgleord. 


Unilevers er et eksempel på, hvordan HR kan tage digitalisering og teknologisk udvikling til sig som redskaber i processerne. Det er meget sigende, at 56% af Chief Human Resource Officers ifølge en nylig undersøgelse af 500 HR-ledere siger, at evnen til at digitalisere HR processer vil definere deres rolle over de næste tre år. Forbes fremstiller, hvordan digitalisering og kunstig intelligens får indflydelse på navnlig følgende tre sider af HR-processer:

Ansættelse. Unilevers tiltag beskrevet ovenfor er gjort i erkendelse af de fordele, der er ved øget digitalisering af HR-processerne i firmaet. For os der observerer sådanne nye store tiltag, er det springende punkt altid, hvilken reel forskel, de gør. Hos Unilever er tallene klare: den gennemsnitlige ansættelsesproces blev forkortet fra fire måneder til fire uger. Tidsforbruget ved gennemlæsning af CVer faldt med 75% og raten af jobmodtagere, der sagde ja tak til stillingerne steg fra 64% til 82%. Det er en forskel, der kan mærkes i HR afdelingen såvel som på bundlinjen.


Fastholdelse. Hvordan fastholdes medarbejderne i et generelt mere løst arbejdsmarked? Der er al mulig grund til at tænke digitalisering ind i løsningen af dette store spørgsmål. Algoritmer til spørgeskemaundersøgelser kan gå bag om, hvad medarbejderne siger, og give bud på kernetemaer og følelser, der ikke bliver udtrykt i selve spørgeskemaet. På den måde kan HR give medarbejderne et mere tilfredsstillende arbejdsliv og giver virksomheden en mulighed for at holde medarbejderne på forkant med organisationens udvikling. 


Udvikling. 78% af topledere mener, at talentudviklingsprogrammer er afgørende for virksomhedens succes, men 56% siger, at deres programmer er ineffektive. Der er dermed et stort behov for optimering af udviklingsprogrammer. Kunstig intelligens kan igen give HR en fordel ved at give et klart billede af, hvilke kompetencer virksomheden har i dag, og hvilke kompetencer, der er behov for i fremtiden. Den amerikanske telegigant AT&T har igangsat et omfattende udviklingsprogram for 200.000 medarbejdere, hvor hver enkelt medarbejder får hjælp af en AI, der tager forbehold for evner, ønsker, arbejdsområde og fremtidsmuligheder, til at planlægge, hvilke kurser medarbejderen skal tage. 


Eksemplerne på succesfuld implementering af HR-teknologi og øget digitalisering er der altså allerede. Og der er ingen tvivl om, at den eksponentielle udvikling af kunstig intelligens vil give HR-afdelinger næsten uanede muligheder for nemt at skræddersy løsninger til deres specifikke behov. 


Hos Sylvester & co følger vi udviklingen inden for HR-teknologi tæt, og vi vil gerne sørge for, at nordiske virksomheder kommer med på vognen. Derfor har vi søsat Nordic HR Tech Days 2019, hvor vi vil samle HR-, IT- og økonomi-arbejdere til en todages konference om den seneste inden for HR-teknologi. På konferencen får du adgang til de seneste indsigter fra work tech revolutionens pionerer, møder leverandører af state-of-the-art HR tech løsninger, og anledning til at netværke med nordiske kolleger fra en bred vifte af brancher. Konferencen finder sted på Scandic Copenhagen den 6. og 7. marts 2019.


Læs mere om konferencen her: http://www.nordichrconf.com/nordic-hr-tech-days-19

0 0
Feed