​Gode råd til rekruttering op til en højsæson

Julen nærmer sig, hvilket betyder at flere virksomheder skal ansætte et stort antal medarbejdere for at kunne håndtere højtidens travlhed.

Men hvordan rekrutterer virksomheder mest effektivt, og hurtigst muligt, et stort antal ansatte?


For at finde de rigtige kandidater, når højsæsonen nærmer sig, er det nødvendigt at overveje forskellige taktikker og strategier. Med udgangspunkt i detailvirksomheden Macy’s kommer her nogle gode råd, der er værd at tage op til overvejelse i rekrutteringsprocessen:

Start tidligt

Det er aldrig for tidligt at starte rekrutteringsarbejdet. Tænk forud - hvilke sæsoner står virksomheden over for og hvad kræver de? Dette gør sig særligt gældende for virksomheder der står overfor at skulle ansætte et stort antal medarbejdere. Samtidig kan det give din virksomhed konkurrencemæssige fordele, hvis du er i stand til at tiltrække de dygtige kandidater før de andre.

Brug teknologi
Teknologien hjælper dig til at kunne nå potentielle kandidater bedre. Ved hjælp af forskellige digitale medier bliver det i højere grad muligt at kommunikere mere direkte til modtageren, blandt andet på baggrund af lokalitet samtidig med at din søgning kan komme bredere ud.

Få flere råd og læs mere om hvordan detailvirksomheden Macy’s har gjort i deres rekrutteringsarbejde her.

0 0
Feed